cirkelsamling

Januar fuldmåne cirklen var en smuk begyndelse på et nyt kapitel.
Februarcirklen blev aflyst på grund af sygdom.
Måske er det tid til at mødes igen ved næste fuldmåne,
den 25. marts!?
 
 
VELKOMMEN TIL EN TID OG ET RUM MED FÆLLES INTENTION
Hvor vi
- forbinder os indeni / forbinder os udadtil
- bliver vidnet på vores unikke livsvej
- søger at lade hjertet tage føringen i enhver udfordring,
i alt vi giver og er..
 
Oplægget til februar fuldmåne og måske kommende cirkler..
 

Er vi de magiske frø!?
med forskellige farver, oprindelser; frygt- og kærlighedssprog, queer og quirky corners og spirituelle orienteringer...
- som rodfæster en ny verden igennem os!
 
Hvad vil der mon ske, når vi folder det ud, som er os!
- når vi tør vise os sandt, fordomsfrit, uperfekt, kærligt, af og til totalt i magisk sync!?

DETTE ER EN INVITATION til væren, deling, lytning, udfoldelse, forvandling - indenfor cirklens støttende ramme.

En invitation til at samskabe et fællesfelt ~ ET RUM til vores processer og til udfoldelse af det, som kun kan komme i spil i et lydhørt rum med andre.
Det er en invitation til at søge dybere og dele fra det, som er i dig - måske bringe noget ind fra hjerte, sjæl, krop, som er dig særligt nært/kært/presserende.

FÆLLESFELTET - det usynlige rum/energien imellem os - betyder alt for hvor dybt, sandt, frit vi kan nå.

Feltet væves af det vi hver især bringer ind, og den mentale indstilling vi bærer i os, betyder meget.
Nogle nøgleord kan fx være intentionen om at:
blive nærværende, udtrykke sig og vise lydhørhed fra hjertet ~ favne lyset og mørket - alt vi er ~ trække projektioner/dømmende tanker/gode råd hjem til sig selv ~ fejre vores mangfoldighed og indbyrdes forbundethed ~ tage ansvar for feltet ved at dele det som vil deles - ikke mere/ikke mindre.

Cirklen er som udgangspunkt et fortroligt rum, og vi kan skabe et rum som rummer; et rum som tillader at 'intet' viser sig og et rum, hvor transformationen, lyset og magien kan finde sine egne veje...

FÆLLESRAMMEN er cirklen med 'the talking stick/walking heart', som tilbyder alle uforstyrret tid og fokus fra gruppen.
Og princippet 'a leader i every chair', som tilbyder alle at være medansvarlig i at farve fællesfeltet og inddrage egne behov og ønsker.
En ramme som understøtter, at du kan være dig og være med på din egen måde.

Måske du tager noget med, som kan bringes i spil!?

Jeg, Hannah, vil være tovholder for indledning og intuning.
Her fra finder cirklen sit eget flow.
 
TID OG STED (gælder ved februar fuldmånen)

ÅBENT SPACE I NATUREN fra kl. ca 17.20
 - er vejret nogenlunde klart mødes vi på Sukkertoppen
Fuldmånen står op 17:35
Solen går ned 17:43

SPISNING PÅ EGET OG ALLES INITIATIV
 
CIRKEL OPSTART FRA KL 19.00
Som udgangspunkt samles vi i det lille røde hus ved brændeovnens ild - men vær obs på om vejr og mennesker vil noget andet.
Cirklens fokuserede rum forventes at vare så længe det varer, måske et par timer eller som energien er med os.



NON-PROFIT ØKONOMI - som udgangspunkt er det gratis.
Du giver i stedet ind på din måde, med opmærksom på, om der er behov for noget i rum og relationer, som fx deling af udgifter, noget praktisk, der skal gøres...



VEJEN HERTIL
Meld ud, hvis du har brug for et lift/plads i bilen.
Parkering fx på Sukkertoppens P-plads, Vilholtvej (her fra mindre end 10 min. gang til huset/20 min. op til Sukkertoppen)
Lad mig vide, hvis du har brug for at parkere ved huset.
 
 
 
TILMELDING MED KONTAKT INFO
Mødested og andet ændres måske i sidste øjeblik.
Så vær sikker på at vi kan nå hinanden uden om wi-fi - at du har mit tlf.nr. og jeg dit.
 
 
 
♡ hannah 
 
seeds-of-the-new | Sukkertoppen, Søhøjlandet, Midtjylland - DENMARK