for inspiration ☆ of free use / in writing / Den Sorte Madonna og Montserrat (hannah)

DEN SORTE MADONNA & MONTSERRAT BJERGET

 
 
Ikon malet af Gabriella, Paleochora, Kreta - på opfordring
 
Den Sorte Madonna er efter sigende kendt som den mest rummende af de guddommelige energier i den kristne verden.
Jeg har mødt hendes altomfavnende væsen i klosterkirken på Montserrat i Catalonien. (Monestir de Montserrat, nær Barcelona)
 
Når det kommer til trøst og healing af mine dybe menneskesår, så er 'hun' den energi, jeg kan kalde på og føle mig holdt og favnet.
Som om 'hun' kender mig og anerkender alt jeg er.
Jeg behøver ikke engang at være Kristen. Jeg er forstået og støttet som netop det spirituelle væsen, med den personlighed og menneskelige form, min sjæl har taget i dette liv.
 
'Hendes' energi er virkelig og forstærkes af Montserrat bjergenes kraftfulde energi, der når galaktiske højder.
Jeg har kunnet tage den med mig hjem, v.hj.a et billede, en genstand, som kunne bære energien.
I dag har jeg intet objekt, men mærker nærværet og kan have brug for den, når mit indre rør den eksistentielle kant.
 
'Hun' repræsenterer for mig den altomfattende, betingelsesløse kærlighed, som holder Kristus Bevidstheden ved sit hjerte - som forbinder vores guddommelige potentiale med et jordisk liv i krop.
Jeg oplever en åbning og visdom der rummer, det menneskelige, men også rækker ud i Galakserne, langt ud over hvad jeg fornemmer religionen bærer i sig (men jeg må sige,  jeg er ikke den der er velfunderet i kristendommen)
Det jeg bare har brug for at sige er, at jeg med Den Sorte Madonna oplever plads til mysteriet og den udvidelse af min spirituelle energi opfattelse, som pågår i mig og hos mange i denne tid.
Og samtidig giver hun en ballast som forbinder mig med en historisk massebevidsthed - Nåden i smerten.
 
Monestir de Montserrat
 
 
seeds-of-the-new | Sukkertoppen, Søhøjlandet, Midtjylland - DENMARK